Hovedpine og Nakkesmerter

Hovedpine og nakke-smerter

Healingsmassage kan lindre hovedpine, rygsmerter og en spændt nakke

Lider du af hovedpine, rygsmerter eller en spændt nakke eller andre fysiske lidelser, har du måske forsøgt at få lindret smerten. Helt forståeligt, fordi det er energikrævende at have ondt. Er der udelukkende tale om smertelindring, vil det ofte blot alene være symptombehandling, og du kommer derfor ikke bag om smerten og finder årsagen.

Ubalancer kan give en spændt nakke

Der er ofte en sammenhæng mellem ubalance i kroppen og fysiske smerter – og også fordøjelsesproblemer og allergi. Oplever du situationer, hvor du egentlig gerne vil handle anderledes, men hvor du ikke har overskud og overblik til at gøre det, kan du blive låst fast. Det er her som om, du trækker i to forskellige retninger. Derfor kan kroppen spænde op, og du kan få hovedpine, rygsmerter og en spændt nakke.

Gennem healingsmassagen får du ikke alene lindret smerten. Du kommer også bag om den og kan komme i kontakt med det, der har sat sig fast i kroppen.